Ledige stillinger
Team Ollerup Maskinfabrik A/S søger dygtige smede og certifikatsvejser
Om jobbet i Ollerup Maskinfabrik A/S:
Ollerup Maskinfabrik A/S er i vækst, og vi søger konstant efter nye kollegaer til vores produktion af stål- og aluminiumskonstruktioner. Lige nu mangler vi 2-3 nye kollegaer til vores produktionsteam, med fokus på produktion af specialemner til industrikunder med skærpede kvalitetskrav.
Har du erfaring med laser- og plasmaskæring, løsning af svejse- og bukkeopgaver samt generelle og forefaldende smedeopgaver? Brænder du for svejse- og smedearbejde, og har du erfaring fra certifikatsvejsning af emner i både sorte og rustfrit stål samt aluminium, så er du sandsynligvis vores nye medarbejder til vores team!
Kvalifikationer:
- Erfaring med smedearbejde på industrielle sorte- og rustfrie emner
- Gerne erfaring med svejsning af emner i Aluminium
- Erfaring med MIG/MAG & TIG svejsning
- Gerne erfaring med robotsvejsning samt evt. CMT-svejsning, dog ikke et krav
- Faglært smed og evt. certifikatsvejser gerne med gyldige svejsecertifikater til MIG/MAG & TIG svejsning.
- Godt humør og omgængelig personlighed
- Mødestabil og engageret
- Fokuseret og kvalitetsbevidst
- Lyst til at gøre en forskel på vores team.
Interesseret? Så kontakt vores fabrikschef Tim Christoffersen på tlf. 58 26 60 28 eller direkte på tlf. 51 16 74 50 eller via mail tim@ollerupmaskinfabrik.dk.
Job hos Ollerup Maskinfabrik A/S
Vi er altid på jagt efter nye medarbejdere der er dygtige til det job de skal bestride.
Vores arbejdsdage er aldrig ens og medarbejderne er oftest med i projekterne fra start til slut i et tæt samarbejde og dialog med vores kunder. De fleste af vores medarbejdere har været ansat i firmaet i mange år og har mange års erfaring at gøre brug af.
Vores kendetegn er, at vi gør brug af den nyeste teknologi, løbende udvikling, et godt arbejdsmiljø samt at levere en høj standard.
Hos Ollerup Maskinfabrik A/S udfordrer og hjælper vi hinanden på tværs af arbejds- og kompetenceområder og sætter pris på et godt arbejdsmiljø.